Sådan startede KontorBeplantningen
Året var 1986, sommeren var langt om længe kommet til byen. Som nyuddannet gartner får Lars tilbuddet, denne sommer, om at købe et lille firma der opstiller og sælger planter.
15. august 1986 starter KontorBeplantningen fra det lille firmas domicil i Øster Holmen, Kvissel ved Frederikshavn.
Al begyndelse er svær og Lars måtte arbejde fra tidlig morgen til sen aften i opstarten, han kørte de første mange år alene rundt og servicerede kunderne.
I 1994 flytter firmaet til Rosevej, og trods et væksthus bliver pladsen hurtig for trang og ideen til at bygge et tidssvarende byggeri melder sig.
I årene på Rosevej er medarbejderstaben vokset og der er oprettet afdelingskontor i Aalborg.
Christina, der er gift med Lars, har en udpræget kreativ sans og mange weekender og aftener er gået med at udvikle kreative løsninger og ideer.
Lars og hans team af medarbejdere får indimellem input fra Christina. På deres fællesmøder og med deres viden om planter og egen kreative sans er nogle af ideerne, så efterfølgende ført ud i livet.
Lars H. Christensen er med sine mange år i branchen, en af de mest erfarne og kollegaerne lytter gerne, når der er møde i Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer, hvor Lars iøvrigt er et aktivt medlem af bestyrelsen.
Fritiden bruges på fodbold og Lars tager gerne familien med på en sejltur til f.eks Hirsholmene og på disse sejlture, væk fra stress og jag, fødes nye ideer til KontorBeplantningen. 
|